Angst

angst og frygt

Angst – en grundfølelse

Angst er en helt normal grundfølelse for alle mennesker.
Helt tilbage til mennesket oprindelse, hvor vi alle levede på savannen iblandt farlige dyr, har mennesket kendt angst som en følelse.
I mange tilfælde er det yderst hensigtsmæssigt at mærke angst, hvis en stor løve pludselig kommer faretruende tæt på.

I dagens Danmark er det ikke just den form for angst der er mest almindelig. En situation, hvor du går over kørebanen og en bil – du i første omgang havde overset – komme i høj fast mod dig kunne ligestilles med situationen på savannen. Her er det meget hensigtsmæssigt at du bliver bange, og angsten sætter gang i en kemisk kæderække i din krop, der får dig til at handle instinktivt.
Den form for angst er hensigtsmæssigt.

At have angst er noget mange har oplevet

Man regner med at mellem 15% og 25% af den danske befolkning på et eller andet tidspunkt i livet oplever en angst, der bliver kraftigere og hyppigere end den såkaldte hensigtsmæssige angst.
Den form for angst der er mest almindelig er fobi og socialangst.
Af former for angst kan nævnes:

  • Socialangst
  • fobi
  • panikangst
  • generaliseret angst
  • tvangstilstande og tvangs-tanker
  • posttraumatisk belastning

Disse former for angst er for så vidt også hensigtsmæssige. Angsten vil dig noget godt. Angsten har et budskab. Det er blot lidt sværere at finde budskabet i disse tilfælde end i situationen med bilen.

Har du angst?

Hvis du går med noget angst, så er det en god idé at kontakte din læge: Du er også velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.
Med baggrund i en integral tankegang, har jeg flere tilgange til arbejdet med angst. Læs mere om mig her.

Jeg har selv mærket angsten på min krop i en periode med meget stress i mit liv. Derfor ved jeg godt hvor smertefuldt det kan føles.

Book tid

Menneskets grund-frygt

Er du angst for at blive psykisk syg?
Frygter du at miste førligheden, eller på anden måde blive ramt af fysisk sygdom?
Er din største frygt døden?
Eller er du bange for at leve livet fuldt ud?

De fire spørgsmål ovenfor er ikke helt tilfældige. De peger nemlig ind i nogle af de basale menneskelige grundfrygter som er en del af livet.

Angst for at blive psykisk syg

Er du presset eller stresset kan du måske opleve situationer hvor du bliver angst og bange for det der sker i dig. Dine tanker kan køre i ring, eller de fornemmelser du har i kroppen kan være ubehagelige og anderledes end normalt. Dine følelser kan spille dig et puds, og pludselig kan du få en  angstfornemmelse. Pludselig kan du få en frygt for ikke at være normal. En frygt for at du ikke har kontrol over dine tanker, en frygt for at blive psykisk syg.

Det er helt normalt at have en sådan frygtfornemmelse, når du er i en presset situation eller når du på en eller anden måde er i en krise i dit liv.
Du er velkommen til at kontakte mig for et samtaleforløb.
Det er nemlig en rigtig god idé at dele sin frygt med andre. På den måde fylder frygten ikke så meget længere. Du kan ved hjælp af terapeutiske metoder blive mere fortrolig med din frygt, og på den måde fylder frygten ikke længere så meget.

Angst for at blive fysisk syg

En anden frygt kan være overdreven angst for at blive fysisk syg. Hvis du konstant tænker på din helbred, hvis du konstant er nervøs for at blive syg eller smittet med en eller anden sygdom, så kan det tyde på at din primære grundfrygt er fysisk sygdom.
Også her er du velkommen til at kontakte mig for et samtaleforløb.

Jeg er ID Psykoterapeut MPF fra ID Academy.  Du kan se mere om hvem jeg er her.

Angst for døden

Den tredje grundfrygt er døden. Er du bange for at dø?
Det kan også være et emne for et samtaleforløb. Døden er jo det der gør livet så værdifuldt.

Angst for livet

Den sidste grundfrygt er paradoksalt nok libido. Lysten til livet.
Her kan der for mange mennesker ligge en stærk selvkontrol, der gør at livet ikke bliver levet af frygt for, hvad der sker hvis de slipper noget af kontrollen.

Hvad er din grundfrygt?

Hvad er din primære grundfrygt?
Lad os tage en snak om det.