Terapi – Camino – indsigter

 

Kunne du tænke dig at vandre, som en del af et terapi-forløb?

Terapi Camino indsigter

Tab ikke lysten til at gå
Jeg går mig hver dag
det daglige velbefindende til
og går fra enhver sygdom.
Jeg har gået mig mine
bedste tanker til, og jeg
kender ingen tanker så tung
at man ikke kan gå fra den

Søren Kierkegaard

Dette citat havde jeg skrevet på første side i min dagbog inden jeg tog afsted på caminoen i foråret, og citatet var virkelig meget meget relevant for mig. For jeg følte virkelig at jeg gik mig til et større og større velbefindende – både fysisk og psykisk.
Selvom jeg ikke havde så meget mentalt aktivitet gennem de 26 dages vandring, så fik jeg virkelig nogle rigtig gode tanker og indsigter mens jeg gik. Det var ren terapi.
Og når jeg nogle enkelte gange følte hjemve, så var der ikke noget bedre end – bare at gå.

Efter at jeg havde været afsted i en lille uge mødte jeg Shauna – den  canadisk kvinde på billedet. Hun havde skrevet et skilt på sin rygsæk hvor der med store bogstaver stod: Gratitude

Taknemmelighed.

Hun havde nogle små sedler, hvor hun tilbød at alle de mennesker hun mødte kunne skrive hvad de hver især var taknemmelig for. Så tilbød at tage sedlerne med på hendes tur og samle dem sammen på hendes hjemmeside.
Jeg skrev at jeg var taknemmelig for at kunne gå Caminoen, og jeg skrev at jeg følte mig mere fri og levende ved at være afsted på sådan en fantastisk tur.

Hvad er du taknemmelig for?

Med udgangspunkt i den oplevelse jeg fik på Caminoen med den canadiske kvinde vil jeg gerne tilbyde dig en vandring som en del af et terapi-forløb. Det kunne være at den indledende samtale kunne foregå i skoven. Det er ofte lettere at få den svære samtale igang når du går i naturen.

Se her