Det falske Selv – om Winnicotts teorier om tilknytning

Tilknytning:

“Fra interaktion til relation.” – en bog af Susan Hart & Rikke Schwartz om tilknytning

tilknytning

Bogen “Fra interaktion til relation” omhandler 5 forskellige store forfattere og deres bidrag til forståelsen af tilknytningens betydning for et barns udvikling. Og med tilknytning menes barnets behov for at knytte sig til omsorgspersonen – i de fleste tilfælde er den primære omsorgsperson moderen.

Winicott

Winicott (1896-1971)er den føste af de fem forfattere. Han var børnelæge og  psykoanalytiker.

Ideal forløb for et barns udvikling

Han beskriver barnet udvikling fra det han betegner som “absolut afhængig” til “relativ uafhængig”. Gennem sit virke som børnelæge var han i kontakt med mange børn og det er herigennem at han udviklede sine teorier. Winicott beskriver hvordan et barn har brug for en “faciliterende omverden” for at kunne udvikle sig fra at være absolut afhængig, hvor moderen gennem sin omsorg og fornemmelse for barnet nærmest på forhånd kender barnets behov. Udviklingen fortsætter og barnet opdager gradvist sin relative afhængighed af moderen. Dannelsen af indre repræsentationer er med til at støtte barnet i udviklingen. Når barnet – og her er vi aldersmæssigt omkring de 6 måneder – eks.vis høre sin moders stemme, så ved barnet at moderen er på vej. Barnet kan – med “en god nok  omverden” fortsætte udviklingen til relativ uafhængig i 3-5 års alderen.

Det falske selv

Dette beskrevne rammeforløb for et barns udvikling har ikke altid et ideelt forløb. Winnicott beskriver bl.a. det falske selv som en begreb for et ikke ideelt udviklingsforløb omkring tilknytning. Hvis moderen ikke i den absolutte afhængigheds periode spejler barnet og møder barnet i alle dets behov, så presses barnet til – på et for tidligt stadie – at forholde sig til omverdenen. Når moderen ikke møder barnets smil med et tilsvarende smil, når moderen ikke anderkender når barnets er ked af det, så bliver barnet hele tiden nød til at orientere sig mod moderens tilstand. For pludselig kan barnet ikke genkende reaktionen fra moderen, og derfor bliver barnet mere optaget af moderens tilstand end sin egen tilstand. Og barnet forsøger at være det omgivelserne forventer af det. Herved opstår det som Winnicott kalder det falske selv. Der er to grader af det falske selv. Det usunde og det sunde falske selv. Udadtil er barnet med det usunde falske selv tilsyneladende tilfreds, men der er en mangel på fantasi og socialt og kulturelt liv. Der kan være en stor rarkløshed og et stort behov for ydre stimuli.
Det sunde falske selv har et sund socialt liv, og det falske selv virker her som beskyttelse af barnets kerne uden udviklingsmæssige omkostninger.

Min egen sensitivitet

Jeg er selv meget sensitiv overfor omverdenens gøren og laden. Og derfor er jeg specielt interesseret i netop denne del af Winnicotts teorier.

Se mere om mig – Morten Lund  og mit virke som selvstændig terapeut her

 

 

John Bowlby: At knytte og bryde nære bånd

Om tilknytning.

tilknytning

Bogen er referat af en række forelæsninger afholdt af John Bowlby.

Han diskuterer sorg i barndommen og dens betydning for evt. psykiske problemer i voksenlivet.

Og han beskriver specifikt adskillelse fra moderen.

Adskillelsesforløbet tre faser

Ud fra undersøgelser af en række konkrete tilfælde af børn, der har været adskilt fra moderen i en begrænset periode, opdeler Bowlby adskillelsesforløbet i i tre faser:

  • Protest
  • Fortvivlelse
  • Frakobling

Dette forløb kan sidestilles med en sund sorgprocess, hvor et menneske mister en nær person.

Der er dog visse forskelle mellem et barns forløb over for adskillelse fra moderen og en vokens forløb overfor sorg over en mistet nær person. Forskellen ligger i tidsskalaen. Dels er tidsskalaen for adskillelsesforløbets tre faser kortere hos et barn, der er blevet adskildt fra moderen. Og dels er der en tilbøjelighed til at den sidste fase – frakobling – udvikles for tidligt. Og  netop denne kendsgerning, at frakoblingen udvikles for tidligt, mener Bowlby er afgørende for, om der senere i livet kan opstå psykiske problemer.

Og hvis frakoblingen udvikles for tidligt, er det samtidig et tegn på at de øvrige to faser –  protest og fortvivlelse – ikke bliver fuldstændigt færdigbearbejdet.

Og undersøgelser viser at netop dét at reagere med protest – eller vrede –  er en adfærdsreaktion, der er naturlig for andre ikke-menneskelige arter i forbindelse med tab/sorg.

Det er fra naturen side afgørende for individets og artens sikkerhed at holde sammen. Derfor kan vrede – mod det individ der vender tilbage efter at have været adskilt fra flokken -være med til at sikre at dette individ forstår alvoren i adskillelse. Vreden tjener dermed som afskrækkelse og værn mod at individet forsvinder igen.

Bowlby kigger også på børn, der efter en periode med adskillelse  – igen bliver forenet med moderen. Og specielt de børn der er i frakoblingsfasen. Her tyder observationer på at tilknytningen til moderen er let at genskabe. Og tilmed bliver tilknytningen mere intens. Denne reaktion viser, at de bånd der knytter barnet til moderen ikke – i frakoblingsfasen – blot stille og roligt er falmet og udvisket. Båndet mellem moder og barn er latent tilstede, og når moder og barn igen er forenet igen, viser båndet sig – enddog med fornyet styrke.

Dette betyder at der i frakoblingsfasen udvikles et forsvarsværk, der på en eller anden måde omslutter moderbåndet og skubber moderbåndet ned i det ubevidste.

Dette gør at tilskyndelsen til at få den mistede person igen udslukkes og vreden mod moderen får aldrig mulighed for at blive forløst, men ligger istedet som bundet energi i barnet.

Der er flere fagudtryk forbundet med disse processer:

  • Fiksering
  • Fortrængning
  • Spaltning

Ubevidst forbliver barnet fikseret på sin mistede moder: Hans tilskyndelser til at genvinde og rette bebrejdelser mod hende er fortrængt.
Der kan også forekomme en anden forsvarsproces – der er beslægtet med fortrængning – nemlig spaltning. Herved benægter den ene del af personligheden hemmeligt, men bevidst, at personen (moderen) virkelig er mistet. Mens den anden del af personligheden overfor venner og familie acceptere at personen (moderen) er mistet

Sorgforløbets fire faser

Senere i bogen har Bowlby sammen med hans kollega, Parkes modificeret faserne i et sorgforløb. Forløbet er nu opdelt i 4 faser:

  1. Lammelses-fase
  2. Fase med længsel og søgen
  3. Fase med desorganisation og fortvivlelse
  4. Fase med reorganisation

 

Tilknytning – en sikker base

Herefter snakker Bowlby om selvtillid og begrebet “en sikker base”.
Og her kommer udtrykkene om tilknytning: Tilknytningsfigur og tilknytningsadfærd.

Tilknytningsadfærden er undersøgt hos en række spædbørn og desuden sammenlignet med dyrearter. Og det er Bowlbys opfattelse at tilknytningsadfærd er en sund egenskab, der har den basale  funktion at beskytte barnet. Tilknytningsadfærden ses – ved undersøgelser af børn – at være meget påvirkelig af om barnet har været separeret fra moderen. Og tilknytningsadfærden har også sammenhæng med hvordan moderen spejler sit barn.

Tilknytningsadfærdens modpol: Udforskningsadfærden.

Bowlby mener at seperation fra moderen og den måde hvorved moderen spejler sit barn, når de er sammen er afgørende parametre i opbygning af selvtillid hos barnet.

Terapeutisk arbejde med tilknytning

Som terapeut mener Bowlby at man har 4 væsentlige opgaver i samarbejdet med en klient:

  • At skabe en “sikker base” – tilknytning – for klienten, således at klienten kan udforske sig selv og sine relationer – i et trygt og sikkert samvær.
  • Tilskynde til at klienten udforsker nutidige situationer sammen med betydningsfulde personer. Og finde ud af hvordan klienten reagere i følelse, tanke og handling i de pågældende situationer.
  • At gøre klienten opmærksom på når/hvis klienten  – måske ubevidst – fortolker terapeutens følelser og indre liv.
    Og at denne tolkning evt. kan være uhensigtsmæssigt set i lyset af hvad klienten ved om terapeuten.
  • At sætte klienten i stand til at se en kobling mellem de nutidige situationer han bringer sig i, og klientens typiske reaktioner på disse situationer samt de barndomsoplevelser klienten har haft med tilknytningsfigurer, og hvordan klienten reagerede på situationerne dengang.