Stresset – ydrestyret og higen efter anerkendelse

Jeg har netop afleveret min eksamensopgave på ID psykoterapeutuddannelsen. Den handler om det at være stresset.

Eksamensopgaven

Jeg skriver om min egen historie med stress og noget om årsagerne.
I den teoretiske del beskrives stress i den moderne  virksomhedskultur.
Jeg går i dybten med årsagen til den form for stress, der kunne kaldes “arbejdsrelateret akut stress”. Jeg beskriver hvordan jeg i min barndom har været meget ydrestyret og har higet efter anerkendelse. Og hvordan dette  mønster har gentaget sig i mit voksenliv. Konsekvenserne ved at være ydrestyret og kigge mere på andres behov end mine egne har været stress. Konsekvenserne ved at hige efter ydre anerkendelse har været at jeg er fortsat ud over grænsen med stress til følge.

Stresset
Opgaven – Stress som symptom på et såret indre barn – blev afleveret personligt på Hattenæs

 

Stress er jo efterhånden en folkesygdom. 30.000 danskere er hver dag sygemeldt med stress.
Tilsyneladende har stressepidemien ikke har toppet endnu. WHO forudser at halvdelen af alle dødsfald om 10 år vil være stresselateret.

Er du stresset?

Har du brug for hjælp?
Kan du nikke genkendende til nogle af de ting jeg har skrevet herover?
Du skal vide at du er hjertelig velkommen.
Sammen kan vi kigge på den side i dig, der konstant vil prøve at gøre tingene lidt bedre. Med det ene formål at få noget anerkendelse.
Sammen kan vi kigge på den side af dig, der altid kritisere dig selv. Der er altid et eller andet der er forkert. Formålet er igen at få noget anerkendelse udefra. Fra chefen, fra kollegaerne eller andre.

Har du humørsvingninger? Føler du at tingene er uoverskuelige?
Har du kort lunte? Lukker du af overfor dine nære relationer?
Bliver du følelseskold over for dem du normalt har et varmt og nært forhold til? Eller har du let til gråd?
Alt sammen kan det være symptomer på at du er stresset.

Lad os tage en snak omkring det du oplever.
Jeg kan tilbyde et samtaleforløb, der kan hjælpe med at få dig ud af en stresset tilstand.
Dette forløb kan være startskuddet til at bryde med et vanemønster du langsomt har viklet dig selv ind i. Det kan være starten på et nyt liv med helt andre livsværdier.

Kontakt info