Spiritualitet – Forbundenhed – enhed

Hvad er spiritualitet for dig?

spiritualitet

Rumi, der var en af de store sufi digtere, skriver altid tankevækkende digte og ordsprog om filosofi, religion og spiritualitet.
Herover skriver han, at vi er “enhed” og at hele universet er i dig.
Det kan i første omgang virke meget højtragende og uforståeligt. I hvert fald hvis man tager Rumi alt for bogstaveligt. Hele universet inde i mig…..jo tak.
Jeg vil her prøve at tage en psykoterapeutisk vinkel på disse ord og forsøge at beskrive, hvordan jeg forstår Rumi. Og dette er jo kun en vinkel – et perspektiv – blandt mange.
Forestil dig at du beundre en ven for en egenskab han eller hun besider. Hvor ville det da være rart osse at være ligesom denne ven. At mestre den egenskab ligeså godt som vennen.  “Bare det var mig” vil du måske tænke.
Samtidig med at du nu er igang med at drømme om vennens gode evner, så er du – måske uden at du tænker over det – igang med at sige til dig selv at du ikke helt er ligeså god som vennen. Du er med andre ord i gang med at skubbe til din selvtillid.
Det giver dig måske en ubehagelig følelse.
Sammen med denne følelse kan du måske erkende et mønster. Og du siger til dig selv: “Åh, nu er den der igen…..”
Hvis du dykker ind bag følelsen og ind bag dette mønster, så har du måske oplevet at derinde er dine egenskaber ikke så vigtige.

I min praksis kan jeg hjælpe dig i denne proces med at dykke ind bag følelserne, ind bag dine typiske mønstre. Man kan sammenligne det med at skrælle et løg – lag efter lag skræller vi løglag af – indtil vi kommer ind til din kerne. Herinde er der ro og fred. Herinde vurderer du ikke dig selv – herinde dømmer du ikke dig selv.
Hvis du møder din ven fra dette sted, så er jeres egenskaberne irrelevante. Der er ingen dommere, ingen rigtig eller forkert, ingen filter. Du føler dig forbunden på et dybere plan – og dermed er I “enhed”.

Du kan læse mere om mig her

En af erkendelserne ved at opleve din inderste kerne er også at de egenskaber du har “set” i din ven også er i dig. Du får en oplevet fornemmelse af, at du på en eller anden måde må have den egenskab i dig selv for at være i stand til at “se” den i din ven.

Så når Rumi skriver, at hele universet er i dig, så kan du nu forhåbentlig gi ham ret et lille stykke hen ad mælkevejen 🙂

Hvis du har spørgsmål, så finder du kontakt info her