Shine On You Crazy Diamond

Hvad har coach og psykoterapi og Pink Floyd med hinanden at gøre?

Coaching og psykoterapi
Shine On – Pink Floyd

Overskriften refererer til en af Pink Ployds største sange.
Sangen er en hyldest til et tidligere medlem af bandet.
Sangen er samtidig min ynglings sang, og den betød rigtig meget for mig på min camino i foråret 2015.
En af de sidste dage efter en måneds vandring, der bød på tusindvis af skridt på det ydre plan og eet enkelt skridt på det indre plan – nemlig lige netop det skridt jeg tog i det nuværende øjeblik, fik jeg pludselig en tidlig morgen i skæret af morgensolen denne fantastiske sang i tankerne.

Coaching og psykoterapi

Shine on, you crazy diamond.
Jeg så på vejen foran mig “det nye” camino symbol, der jo symboliserer en muslingeskal, men her denne morgen – for mig i hvert tilfælde – var camino symbolet også symbol på lys: “Shine”.

Coaching og psykoterapi

Og med ét gik det hele op i en højere enhed. Camino symbolet, Pink Floyd sangen og Tolles “Nuets Kraft”, som jeg læste på min tur.
Jeg fandt let ind i nuet – ind i det nuværende øjeblik. Og som jeg skriver i min dagbog: “Det er et vidunderlig sted at være. Ja, det er jo det eneste sted at være”

Sangen har været tæt på mig siden min camino. Og i mit arbejde med at skabe en ny tilværelse som selvstændig med coaching og psykoterapi, er jeg kommet til et sted, hvor det er vigtigt for mig at få defineret min dybere drivkraft. Det er vigtig at få sat lys på hvad det egentlig er jeg gerne vil som selvstændig. Og her er i denne proces er sangen meget central. Shine on, you crazy diamond. Det handler om lyset. Jeg brænder for at hjælpe andre med at finde deres lys.
Det er mit lys.

Så mit “kald” med coaching og psykoterapi kan skrives ganske kort:

Jeg byder dig velkommen.
Vi skaber sammen et nærværende rum. Et rum af tillid.
Tillid til at du kan åbne dig og finde ind til dit lys.
Jeg går med dig hele vejen.
Støtter dig. Guider dig. Spejler dig.
Mit lys er dit lys. Dit lys er mit lys.