Øvrige emner for psykoterapi

Dagligdagsproblemer

Der er intet emne der er for stort eller for småt i forhold til at få hjælp. Det der fylder i dig er det vigtigste for dig.
Indre uro kender vi alle, men det kan være vedvarende og med en så stor intensitet at det kan være rigtig godt at få snakket med en professionel omkring din uro.
Ligeså har vi alle til tider så mange tanker at det er belastende.
Når tankerne bliver så belastende at det går ud over din livskvalitet og påvirker dig i hverdagen, så er det på sin plads at dele dine tanker med et andet menneske. I nogle tilfælde kan du klare det med hjælp fra dine nærmeste. Når tankemylderet bliver til tvangstanker så kan det være hensigtsmæssigt at tage fat i en psykolog eller en psykoterapeut.
Uanset hvilken vinkel du har, uanset hvilket tema du har, så er du altid velkommen til at henvende dig til mig  omkring psykoterapi Silkeborg.

Depression

Behandling af depression afhænger af graden af depression. Der er flere grader af depression. Her kan det være godt at tage din egen læge med på råd omkring netop din vej ud af depressionen. Her vil lægen typisk bede dig tage en depressions test, for derigennem at få en hurtigt indtryk af depressionens dybde. Uanset hor slem depressionen er, så er psykoterapi nyttigt. Det at dele dine svære følelser med en professionel og få en følelse af at blive set, er meget værdifuldt for den depressive.

Sorg

Sorg er kærlighed, der er blevet hjemløs.
Ingen kærlighed uden sorg – og omvendt.
Sorg og kærlighed er således dybt forbundne følelser.
Og selvom du måske godt er klar over at det er umuligt at gå gennem livet, uden på et tidspunkt at opleve sorg, så bliver sorgen jo ikke mindre smertefuld af det.
Sorgprocessen er vigtig både for at ære den døde, og ligeledes for at du på et tidspunkt kan komme videre i dit liv.
Som udgangspunkt er der to vigtige elementer i sorgprocessen:

Forståelsesmæssig erkendelses proces.
En følelsesmæssig gennemlevning af sorgen.

Mange har gavn af sorggrupper, hvor du møder andre ligestillede. Andre har det bedre med at dele sorgen med en god ven/veninde eller et familiemedlem. Atter andre har behov for at arbejde med sorgen med en professionel psykoterapeut i psykoterapi.
Det er under alle omstændigheder vigtigt at du ikke går for længe med en ubearbejdet sorg. Der kan være mange komplekse følelser indblandet i sorgen. Du kan måske blive helt flov over at være vred på den afdøde. Her er det godt at snakke med eksempelvis en psykoterapeut, der kan hjælpe dig igennem sorgen og få afløb for sorgens følelser sådan at du ikke vender det indad.
Se evt. her for yderligere information om sorg

Livskrise

Står du overfor en livskrise, så har du måske brug for hjælp og støtte.
Det kan være du er midt i en skilsmisse, det kan være at du er blevet fyret fra dit job, det kan være at din partner har været dig utro. Der er mange former for livskriser. Fælles for alle livskriser er en følelse af at gulvtæppet er blevet revet væk under en. Fundamentet er pludselig forsvundet. Der er noget der var der engang, som ikke længere er der. Du vil højst sandsynlig blive både ked af det og vred samtidig. Og følelser fra hele følelsesregisteret står måske i kø i dit indre.
I en sådan situation er det godt at have en psykoterapeut, en coach eller en psykolog, der kan guide dig i at rumme dine følelser.
Senere i processen omkring livskrisen kan en professionel hjælpe dig med at se de nye muligheder, som en livskrise altid fører med sig.

Mindreværdsfølelser

At have en følelse af mindreværd er et udtryk for at der er noget i dig du ikke bryder dig om. Der er en side af dig som du ikke helt accepterer.
Her vil jeg gå ind og arbejde sammen med dig omkring dine forskellige delpersonligheder. Vi er psykologisk set opbygget af en lang række forskellige delpersonligheder. Offeret, perfektionisten, hjælperen, indpiskeren, kritikeren…. Du kender garanteret dem alle og flere til. Alle disse delpersonligheder – eller sider af dig – er alle skabt i din opvækst. De er alle skabt med en positiv intention om at beskytte dig. Alle dine forskellige personligheds sider vil dig det bedste, de har hvert sit “sprog”. I dit voksenliv med en travl hverdag,kan det nogen gange være svært at se den positiv intention i “den indre kritiker”, der hele tiden er efter dig, der hele tiden siger at du ikke er god nok. Derfor er det godt at få andre øje på, så vi sammen kan gå på opdagelse i dit indre “landkort”, så du kan blive gode venner med alle dine delpersonligheder. Integrationen  vil derefter være en helt naturlig følge. Det kan foregå i eksempelvis psykoterapi Silkeborg.