Nordlys Essentiel Massage – Er det tantra massage?

 

Jeg tilbyder Nordlys Essentiel Massage og får af og til spørgsmålet:

“Er det tantra massage?”

Ordet tantra er et meget populært ord, der i de seneste år er blevet koblet meget sammen med tantra sex. Derfor er tantra massage i manges bevidsthed en massage med seksuelt indhold.
Jeg vil gerne understrege, at Nordlys Essentiel Massage ikke har seksuelt indhold.

Har Nordlys Essentiel Massage så ikke noget med tantra at gøre?

Jo, hvis du bruger ordet tantra i sin oprindelige betydning, hvor tantra kan betegnes som en spirituel vej, hvor tantra kan oversættes til “at være bevidst om alle aspekter”.
Åben bevidsthed og sanselighed er således vigtige aspekt under massagen – både for mig som giver og for dig som modtager.
At modtage en massage med en åben og ikke dømmende bevidsthed giver dig mulighed for at sanse din krop på en måde, du måske ikke har sanset før. Netop når du tillader dig selv at slippe sindets vanemønstre, har du mulighed for at lære nye sider af dig selv at kende. Dette giver ægte grobund for selvudvikling.

Essentiel Massage er specielt for dig, som er parat til at arbejde dybere med spiritualitet og bevidsthedsudvikling.  Det er en fordel at du åbent og fordomsfrit er indstillet på, at arbejde dybt med selvudvikling og dig selv.

Jeg, som giver af Essentiel Massage,  arbejder intuitivt og indfølende med det som er og de potentialer du som klient rummer for udvikling.
Fundamentet i Nordlys Essentiel Massage er baseret på det tibetanske chakrasystem.

Hver chakra anskues som en port ind til bevidstheden. Vejen til bevidstheden vil afhænge af hvilken port, man går ind af. Massagerne tager sig derfor forskelligt ud afhængigt af, hvilken port der på et givent tidspunkt bliver åbnet. Intentionen bag massagerne er imidlertid altid den samme: at hjælpe dig til at genfinde eller styrke kontakten til din højere essens og hjælpe dig til at rydde op i sindets uro, så din energi kan blive brugt på at leve det liv, du ønsker i større balance og overensstemmelse med din sande natur.

Se mere om chakra her

Jeg arbejder med virksomme fysiske og energetiske berøringspunkter, som understøtter åbningen af chakrabalanceringsprocessen.

Se her hvad andre skriver om mig.

De sekundære chakrapunkter, som en forfinet tilgang til balancering og åbning af positive egenskaber, bliver aktiveret når det er relevant.

Berøringer er terapeutisk helende både fysiske og psykisk.  Jeg arbejder sensitivt og sensuelt med nærværende berøringer for at skabe et frit healingflow.

Du kan læse mere om mig her

Samlet set vil jeg betegne Nordlys Essentiel Massage som en blanding af traditionel Nordlys Massage med tantriske elementer, Ayurvedisk Massage og Terapeutisk massage.

Du kan læse mere om Nordlys Massage Institut her

Hvis du er blevet nysgerrig, så er du altid velkommen til at kontakte mig.
Du kan se priser her.
Du kan også gå direkte ind og book en tid her