Morten Lund, psykoterapeut MPF

Psykoterapeut MPF – Hvad betyder det?

psykoterapeut MPF

Nu medlem af Dansk Psykoterapeutforening

Jeg har netop modtaget brev om at jeg er optaget som medlem af Dansk Psykoterapeutforening.
Det er jeg rigtig glad for.
Det er mest i forhold til nye klienter, der endnu ikke kender mig, at jeg har søgt om optagelse i foreningen.
Psykoterapeut er nemlig ikke en beskyttet titel. Alle kan – uanset om de har en uddannelse eller ej – sætte et skilt på døren og tage imod klienter, fordi staten ikke har fastsat regler for, hvornår en person må kalde sig for psykoterapeut.

Derfor er mit medlemsskab i Dansk Psykoterapeutforening et kvalitetsstempel og din garanti – som ny klient – for, at jeg har tilstrækkelig uddannelse, kompetance og erfaring.

For alle øvrige nuværende og tidligere klienter gør medlemsskabet ingen forskel. Jeg er stadig den samme terapeut, der bestræber jeg på at være nærværende og imødekommende i mine samtaler.
Jeg ser stadig “mund til mund” metoden som den bedste vej til at få nye klienter – medlem af dansk psykoterapeutforening eller ej.