Hvad frygter du allermest?-om menneskets grund-frygt

Hvad er din største frygt?

Frygt

Er du angst for at blive psykisk syg?
Frygter du at miste førligheden, eller på anden måde blive ramt af fysisk sygdom?
Er din største frygt døden?
Eller er du bange for at leve livet fuldt ud?

Menneskets grund-frygt

De fire spørgsmål ovenfor er ikke helt tilfældige. De peger nemlig ind i nogle af de basale menneskelige grundfrygter som er en del af livet.

Er du presset eller stresset kan du måske opleve situationer hvor du bliver angst og bange for det der sker i dig. Dine tanker kan køre i ring, eller de fornemmelser du har i kroppen kan være ubehagelige og anderledes end normalt. Dine følelser kan spille dig et puds, og pludselig kan du få en  angstfornemmelse. Pludselig kan du få en frygt for ikke at være normal. En frygt for at du ikke har kontrol over dine tanker, en frygt for at blive psykisk syg.

Det er helt normalt at have en sådan angst, når du er i en presset situation eller når du på en eller anden måde er i en krise i dit liv.
Du er velkommen til at kontakte mig for et samtaleforløb.
Det er nemlig en rigtig god idé at dele sin frygt med andre. På den måde fylder frygten ikke så meget længere. Du kan ved hjælp af terapeutiske metoder blive mere fortrolig med din frygt, og på den måde fylder frygten ikke længere så meget.

En anden frygt kan være overdreven angst for at blive fysisk syg. Hvis du konstant tænker på din helbred, hvis du konstant er nervøs for at blive syg eller smittet med en eller anden sygdom, så kan det tyde på at din primære grundfrygt er fysisk sygdom.
Også her er du velkommen til at kontakte mig for et samtaleforløb.

Jeg har netop afsluttet et uddannelsesmodul omkring livskriser på ID Academy.  Dér afslutter jeg i maj den 4 årige psykoterapeutuddannelse. Du kan se mere om hvem jeg er her.

Den tredje grundfrygt er døden. Er du bange for at dø?
Det kan også være et emne for et samtaleforløb. Døden er jo det der gør livet så værdifuldt.

Den sidste grundfrygt er paradoksalt nok libido. Lysten til livet.
Her kan der for mange mennesker ligge en stærk selvkontrol, der gør at livet ikke bliver levet af frygt for, hvad der sker hvis de slipper noget af kontrollen.

Hvad er din primære grundfrygt?
Lad os tage en snak om det.

Se mere om hvad samtaleterapi er her