Meditation og fællesspisning – Fællesskab og fordybelse

Aftener med fordybelse i meditation, fællesspisning og fællesskab.

Vi byder velkommen til nye fordybelsesaftener, hvor vi som noget nyt inkluderer fællesspisning – en dejlig varm og mættende suppe med brød.

Vi starter med guidet meditation.
Der vil bagefter være mulighed for at dele oplevelser, reflektere og stille spørgsmål til meditationen og til de fornemmelser, tilstande, sansninger, følelser mm. som du gennemlevede under meditationen.
Overordnet set er målet med meditationen at blive mere vågen i hverdagen.
Bagefter er der fællesspisning, hygge og fællesskab.
Fordybelsesaftenerne foregår centralt i Silkeborg og varer 2 time.
Vi vil forsøge at holde en rimelig fast struktur:

Intro og velkommen.
Kom gerne i god tid, da vi starter præcis.

Meditation.
Guidet meditation. Varighed mellem 30-40 minutter.

Eftersnak.
Refleksion, spørgsmål, deling omkring meditationen

Fællesspisning med varm suppe og brød.
Runde under fællesspisningen.
Alle deltagere giver den første gang en kort præsentation af sig selv og jeres meditationserfaring og baggrund.
De følgende gange bruger vi runden til at fortælle, hvordan det er gået siden sidst med meditationen i hverdagen.

Oprydning

Oplæsning af digt som afslutning

Se facebook event her

Tilmelding på dette link:
https://system.easypractice.net/event/meditation-og-faellesspisning-faellesskab-og-fordybelse-7e73e

Betaling: 900,- for alle 6 gange på Mobilpay 74544
Betaling og tilmelding senest 1.09.2019
Du er først tilmeldt, når du både har udfyldt tilmeldingsblanketten og har indbetalt beløbet på Mobilepay.

Ved tilmeldning efter 01.09.2019 koster det 1100,-

Først til mølle (max 15 deltagere)

…………..
Flere detaljer:

Sammen i en gruppe
Vi vil være en samlet gruppe på max. 15 deltagere. Den samlede gruppe gennem hele forløbet vil forhåbentlig gøre at du føler dig tryg og har fornemmelsen af at der er tid, plads og mulighed for at få stillet dine spørgsmål. Tid og mulighed for at du evt. kan få den vejledning du har brug for.
Med trygheden i en samlet gruppe opstår glæden og samhørigheden ved at være sammen i meditation.
Du vil opleve at energien under meditation vil være kraftigere, når du er sammen i en gruppe i sammenligning med at meditere selv. Fællesskabsfølelsen er også med til at fastholde dig selv i at få sat gang i en meditation praksis i hverdagen.
Den siddende guidede meditation er den råde tråd. Der vil være enkelte dynamiske meditationer.
Medbring gerne egen meditationspude, tæppe, sokker eller lign.

Fællesspisning er baseret på økologiske råvarer og måltidet er vegetarisk.
Vidste du, at det at indgå i sociale relationer er på højde med frisk luft og motion når vi snakker indvirkning på vores levetid.

Hvad får jeg med hjem?
Du vil blive introduceret til meditation, hvor vi starter fra bunden og gradvist bygger på.
Du vil allerede efter første gang kunne tage dele af den meditation, vi introducerer dig for med hjem og bruge meditation i din hverdag.
Det er altså både for dig, der aldrig har prøvet at meditere før, og for dig, der måske har gjort det en gang imellem, men aldrig rigtig fået opbygget en daglig praksis med meditationen.
Det er også for dig, der allerede mediterer jævnligt og som ønsker inspiration og fællesskab.

Mindfulness er en integreret del af meditationen, og vi vil prøve forskellige mindfulness øvelser af. De øvelser, der inspirerer dig mest, kan du implementere i din dagligdag.
Der er således lagt vægt på, at dette forløb skal hjælpe dig med aktivt at få meditation og mindfulness ind i dit liv og din hverdag.

Meditation kan give dig noget på flere forskellige plan – både på det mentale, på det fysiske og på det spirituelle plan kan du opleve at meditationen gør en forskel.
Ved meditation kan du komme i kontakt med noget, der giver dyb mening, du vil øge din evne til opmærksomhed og tilstedeværelse, og du vil få en fornemmelse af at være i kontakt til nuet.
I forhold til at forhindre stress er meditation særdeles gavnlig.
Meditation forhindrer stress i at trænge ind i dit system, og meditation forløser ophobet stress.

Du vil ligeledes kunne opleve at
dine bekymringer aftager
din følelsesmæssige stabilitet forbedres
øget kreativitet
mere glæde
højere livskvalitet
mere intuitiv
mere klarhed i sindet
mere ro i sindet

Der er også nogle fysiske fordele ved meditation:
Sænker højt blodtryk
Formindsker smerter relateret til anspændthed som f.eks. spændingshovedpine, mavesår, søvnforstyrrelse, muskel- og ledproblemer
Forøger serotoninproduktionen, hvilket forbedrer dit humør
Styrker immunsystemet
Du kan få fornemmelsen af øget overskud og mere energi
Meditation bringer hjernebølge mønsteret til et alpha niveau, som fremmer udvikling.

Jo dybere du kommer i meditation, jo nærmere kommer du din oprindelige essens. Fra det sted kan du være i livet på en mere oprigtig og autentisk måde. Både i relation til dig selv, til andre og måske til en spirende fornemmelse af forbundenhed til noget større – noget spirituelt.

Er det noget for mig?
Alle er velkomne, og hvis vi skal sætte et par overskrifter på ift. hvem der ville have ekstra meget gavn af meditationsafterne så kan det være:
Dig, der mærker begyndende stress.
Dig, der gerne vil forebygge stress.
Dig, der har søvnproblemer.
Dig, der mærker anspændthed.
Dig, der gerne vil finde ind/finde hjem.
Dig der har problemer med tankemylder.

Hvornår:
Opstart med 6 fortløbende aftener d. 22.10.2019. Slut 26.11.2019.
Tirsdage fra kl. 18:00 til 20:00

Nærværet i fokus.
Nærværet i meditationen er essentielt.
Og derfor vil hele aftenen være med nærvær i fokus.
Vi vil lave nogle små øvelser, der styrker nærværet.

Om mig – Morten
Jeg har i en lang årrække haft en daglig praksis omkring meditation.
Min seneste læremester er Phillip Ness fra Nordlys Centeret, hvor jeg har taget min uddannelse som massageterapeut.
Derfor er min meditation inspireret af gamle tibetanske traditioner.
Meditation er en integreret del af uddannelsen, og jeg fik under uddannelsen anvist en klar vej til oplysning.
Jeg er uddannet coach og psykoterapeut fra ID Academy, hvor meditation er en naturlig del af uddannelsen. Ole Vadum Dahl var her en af mine læremestre.
Jeg har de sidste 3 år faciliteret guidede meditationer på ID Academy for studerende.
Jeg har faciliteret guidede meditationer i tidligere fordybelsesgrupper.

Om Birgitte
Jeg har i mange år beskæftiget mig med omsorg og udvikling af mennesker. Jeg er uddannet socialpædagog, ID Lifecoach, Mindfulnessinstruktør og psykoterapeut.
Mindfulness/meditation indgår naturligt og som en del af min hverdag – og så smutter den også for mig indimellem…
Jeg er gennem tiden blevet undervist af mange dygtige lærere, bl.a. Ole Vadum Dahl, og min
mindfulnessinstruktøruddannelse er baseret på Jon Kabat- Zinn’s “Bevidst Nærvær”.

——-

Sagt af deltagere på tidligere forløb:

Ann:
Endnu en gang tusind tak for det dejligste meditations-forløb – I skabte et fantastisk nærværende rum hvor det som deltager var nemt at finde tryghed og ro til at være med alt det som foldede sig ud i løbet af de 8 uger. Tak for det – jeg glæder mig til mere.

Jeg var rigtig glad for strukturen, rammerne, disciplinen (stilhed i meditationsrummet) og den respekt der var omkring de meditationer vi havde. Selv om jeg i forvejen havde en lille erfaring med at meditere så gjorde ovenstående det meget nemmere at være med igen. Der sker så meget indeni når vi går ind i os selv – og så er det, for mig, meget vigtigt med ydre faste og trygge rammer. Længden af hver session på 1 1/2 time var rigtig fin – især når man, som jeg, har 3 kvarter i bil hver vej. Prisen var også af afgørende betydning for mig pga min situation lige nu.

Jeg nød det rum vi fik skabt sammen, hvor der var masser af hjerterum og nærvær. Vi havde hver vores indre rejse – men vi havde et fælles energifelt og det gav en følelse af forbundethed og tilstedeværelse.
Jeg nød at påbegynde en rejse ind i mig selv – famlende – men med retning og jeg blev mere og mere bevidst om hvor meget det betyder ift fx angst, stress og depression – at kunne vende dybt ind i sin kerne. Der findes ikke noget quick-fix – men det at blive opmærksom på at JEG er andet og meget mere end “hende der er syg” – det tror jeg kan medvirke til heling.

Som guider og facilitatorer var I to – Birgitte og Morten – meget kompetente og ærlige. Der var rigtig meget I vidste – og der var åbenhed omkring det som I endnu ikke havde dybere kendskab til – det gav autenticitet og dybde …
I var begge meget indlevende og selv om I er forskellige (sådan oplever jeg jer) så hang det hele rigtig godt sammen fra start til slut.

Jeg er fan – og jeg giver mine varmeste anbefalinger.

——

Mona:
Det har været et fantastisk Meditations forløb at være på. Man følte sig hurtigt tryg ved at komme ind i en gruppe, som havde været igang to gange før jeg begyndte.
Der var faste rammer til hver gang med siden sidst, meditation og en pause derefter et digt, det var rigtig godt.
Det var fint I skiftes til at stå for meditationen. Der blev mere og mere energi i gruppen efter hver gang i meditationerne.
Det har givet en viden, at det er så vigtigt at få en pause i stilhed.

Jeg glæder mig til efteråret på et nyt hold meditation. 😀

——-
Martha:

Endnu engang tak for denne gang 🙂
Jeg har fundet meditationsaftener meget trygge, behagelige, inspirerende og udfordrende.
Igennem den udfordrende stilhed, har jeg haft tid og ro til at udforske nye områder af mit indre – det har givet mig overskud til de daglige gøremål og generelt den daglige væren.
Meditationen og den fælles i energi i gruppen har gjort mig en erfaring rigere, og det er jeg taknemlig for.

——

Jette B Nicolaisen:
God gruppe at være i. …
Høj faglighed fra jeres side. I ved hvad I snakker om og er velbegrundede, når I udtaler jer.
Godt med faste rammer.
Spændende med guidede meditationer. Lærer at mærke sin krop på denne måde og få jordforbindelse.