Klar til camino igen – om at finde vej i terapien

Camino – vejen til Santiago

finde vej i terapien

Så er jeg snart klar til min 2. caminovandring.
I år tager jeg min kone, Camilla med. Hun skal gå camino for første gang. Vi tager afsted 4. juli og regner med at vandre ca. en måned på den franske camino fra SJPdP til Santiago – eller hvor vi nu ender.

Jeg har derfor lukket i min praksis i hele juli måned.
Jeg vil koble al mental aktivitet fra – så vidt muligt. Sætte hjernen på standby – i en måned.
Det var en forrygende oplevelse sidste år – jeg glæder mig til endnu en forrygende og grænseudvidende oplevelse.
Selvom jeg forsøger at lukke ned mentalt, så vil jeg med garanti samle minder, viden, oplevelser, sansninger, hjertekontakter sammen på min camino og gemme dem – i kroppen og i hjertet. Alt dette vil jeg have med mig i det terapeutiske rum, når jeg er tilbage efter sommerferien.
Jeg vil tage caminoen med ind i terapien og lader den inspirerer mig til endnu mere nærværende sessioner, til endnu mere kontakt, til dybere indsigter.
Jeg er sikker på at du vil kunne mærke det og gøre gavn af det i dit arbejde med dig selv.
Derfor glæder jeg mig allerede til at møde dig – hvad enten du er ny eller nuværende klient – efter sommerferien.
Find kontakt info her

Jeg vil gerne hjælpe dig med at finde vej i terapien.

finde vej i terapien

En vej der måske er bugtet, støvet, går op og ned, med både skyggefulde og solfyldte strækninger. En vej, der – uanset hvordan den former sig – er din vej.
Jeg hjælper dig med at finde vej i terapien.
Hjælpe dig med at acceptere dette, at anerkende dette.
Jeg vil også gerne hjælpe dig med at få fornemmelsen af noget større. Hjælpe dig med at få en fornemmelse af at du er vejen.
Som din inspiration kan du evt. læse Genpo Roshi’s: “Find ind til dit sande selv” om Big Mind metoden.

finde vej i terapien

Støvlerne er klar – jeg er på vej – go sommer til dig.