Integral Livspraksis, Ken Wilber m.fl. – øvelse: 3-2-1-skyggeprocessen

 

IMG_2326[1]

I dette indlæg vil jeg kun beskrive min første oplevelse med en øvelse kaldet:

3-2-1-skyggeprocessen

Denne øvelse er drejer sig om – ved egen øvelse – at arbejde med skyggesider og projektioner.

Fokuser på en “vanskelig” person, du af og til bliver frastødt eller tiltrukket af.

Udtryk- på skrift eller verbalt –  de umiddelbare følelser du mærker i forbindelse med denne person. Beskriv hvordan du bliver påvirket. Helt ned i de små detaljer og gerne med lidt overdrivelse. Lav denne beskrivelse i 3. person

Gå derefter over til 2. person. Du skal forestille dig at du taler til denne person. Du skal stille spørgsmål om hvem personer er, hvad personen vil dig, og hvad personen ønsker af dig.

Du skal til slut udtrykke dig i 1. person. Du skal fokusere på at du er integreret med den anden person, og at du er en og samme person. Og du skal kunne identificere dig med denne sammensatte person.

 

Jeg valgte at fokusere på en person, der af og til er lidt hjælpeløs og ikke kan finde ud af tingene. Jeg bliver af og til irriteret og frustreret på vedkommende.

Jeg udtrykte verberlt –  først i 3. person – min frustration og også vrede over den hjælpeløse attitude vedkommende havde.

Derefter gik jeg over i 2. person og spurgte ind til hvem vedkommende var  og hvad personen ville. Jeg fik som svar at personen ville hjælpe mig og lære af mig. Og at vi skulle hygge os sammen.

Nu gik jeg så over til at udtrykke mig i 1. person. Jeg sagde, at jeg selv var hjælpeløs og ikke kunne finde ud af tingene.
Og netop hèr kom jeg i tanke om en situation fra barndommen jeg fornylig har fået fortalt. Jeg kravlede ikke rigtigt. Jeg ålede mig frem – og de andre grinede ad mig og jeg var flov over den måde jeg ålede mig frem – jeg ville nemlig ikke ha at de kiggede på mig, når jeg ålede mig frem. Og jeg brud ud i gråd. En gråd jeg vil sammenligne med dét  Peter Schellenbaum beskriver i bogen De uelskedes sår.
Den var dybt forløsende. Og jeg afsluttede øvelsen i en nærmest ophøjet stemning.