Har du stress?

 stress terapi

Har du stress?

Stress er desværre blevet et meget almindelig problem i vores travle moderne samfund. Symptomer kan være hovedpine, søvnbesvær, raskløshed, manglende appetit, uro i kroppen, tankemylder mm.

Hvad stresser dig?

Der er mange kilder til stress.
Det kan være arbejdsrelateret stress, hvor der er urimeligt høje krav og en arbejdsmængde, der overstiger det du for øjeblikket kan overskue.
Det kan være emotionelt stress, hvis du har været inde i en periode med store følelsesmæssige belastninger.
Det kan være stress, der er relateret til de leveregler og værdier du bærer rundt på fra din tidlige barndom. “Alt skal være perfekt” kan være en leveregel, der meget let kan gå hen og give stress for den pågældende person.

Der er en vej ud af stress – Stress terapi.

Heldigvis er der en vej ud af et stresset liv. Vejen går ind i dig selv. Ind hvor du mærker din krop og er tilstede i nuet med bevidst nærvær.
Jeg har personligt oplevet stress – og jeg har også fundet vejen ud af min stress. Denne personlige erfaring er med til, at jeg lettere kan se situationen fra din side, når du kommer og fortæller om, hvordan det er at have stress.
Jeg har selv arbejdet med en leveregel der fortalte mig, at “jeg skulle vide alt”. I visse situationer, hvor jeg ikke vidste besked, kunne jeg mærke, at dét “ikke at vide” stressede mig.

Jeg har som coach og terapeut en lang række værktøjer og øvelser der kan afhjælpe stress.  En af de metoder jeg selv har haft stor gavn af i forhold til min egen stress – og dét “at vide alt” – er en metode, der kaldes “afdækningsmetoden”.
Metoden hjælper med at afdække uhensigtsmæssige mønstre og sider af dig selv. Denne afdækning hjælper dig til at se dig selv med nye øjne.

Lad os sammen finde netop dét der skal til, for at du finder vejen ud af stress. Finder din vej ud af stress – ind i dig selv.

Har du Stress