Glædelig jul 2018 og godt nytår 2019

Det emmer af jul i gaderne i Silkeborg.

Julestemningen har bredt sig i mig og forhåbentlig også i dig.

Julestemningen er steget yderligere nogle grader, da jeg netop er blevet kvalificeret som RAB Massageterapeut – RAB (Registreret Alternativ Behandler) er en beskyttet titel, der signalerer kvalitet og sikkerhed i behandlingen.
Jeg vil nu også gennem visse sundhedsforsikringer kunne tilbyde dig massageterapi.

Julestemningen giver mig lyst til at kigge tilbage på, hvad der ellers er sket i årets løb.

I september fejrede jeg 1 års jubilæum på Østergade. Det er utroligt, så hurtigt det år er gået.
Jeg er stadig rigtig glad for mit lokale, der både er placeret centralt i gågaden i Silkeborg. Og samtidig er der meget stille i lokalet, da det vende ud mod gården og væk fra selve gågaden.

Jeg nyder fortsat mit samarbejde omkring parterapi med mine dejlige kollega, Maggi.
Parterapi er en spændende og speciel disciplin indenfor det psykoterapeutiske felt.

Som noget nyt i år har jeg indledt samarbejde med Nils omkring stress. Vi har begge personlige erfaringer med stress, og der er masser af potentiale i forløsning af stress. Vi har haft workshops for private, og vi er derudover begyndt at samarbejde med store danske virksomheder omkring stress.
Vi har haft samtaler med Grundfos og Lego. I det nye år skal vi lave workshop for Lego omkring stress.

Lige efter nytår indleder jeg et samarbejde med Birgitte. Vi laver et forløb med fordybelsesaftener med meditation og mindfulness. Vi er allerede tyvstartet og har haft et par prøveaftener her i efteråret.
Disse prøveaftener har været ret succesfulde, for selve forløbet blev ret hurtigt fuldt booket af de personer, der var med til prøveaftenerne.

Selvom jeg nyder samarbejdet med mine kollegaer, så er arbejdet med klienter i individuel terapi dog stadig det, der fylder mest – tidsmæssigt og i mit hjerte.
I den individuelle terapi er stress et tema, der ofte dukker op. Jeg føler, at jeg har rigtig meget at byde ind med i forhold til mine klienter, der kommer med stress. Både i de individuelle samtaler og i arbejdet ved briksen. Jo mere jeg arbejder med sammenhængene mellem krop og psyke, jo mere forstår jeg at bruge denne sammenhæng i behandlingen.

Du er velkommen i Østergade i det nye år.

Jeg ønsker dig en god jul samt godt og lykkebringende nytår til dig og dine kære.

Kærlig hilsen
Morten