Det falske Selv – om Winnicotts teorier om tilknytning

Tilknytning:

“Fra interaktion til relation.” – en bog af Susan Hart & Rikke Schwartz om tilknytning

tilknytning

Bogen “Fra interaktion til relation” omhandler 5 forskellige store forfattere og deres bidrag til forståelsen af tilknytningens betydning for et barns udvikling. Og med tilknytning menes barnets behov for at knytte sig til omsorgspersonen – i de fleste tilfælde er den primære omsorgsperson moderen.

Winicott (1896-1971)er den føste af de fem forfattere. Han var børnelæge og  psykoanalytiker.
Han beskriver barnet udvikling fra det han betegner som “absolut afhængig” til “relativ uafhængig”. Gennem sit virke som børnelæge var han i kontakt med mange børn og det er herigennem at han udviklede sine teorier. Winicott beskriver hvordan et barn har brug for en “faciliterende omverden” for at kunne udvikle sig fra at være absolut afhængig, hvor moderen gennem sin omsorg og fornemmelse for barnet nærmest på forhånd kender barnets behov. Udviklingen fortsætter og barnet opdager gradvist sin relative afhængighed af moderen. Dannelsen af indre repræsentationer er med til at støtte barnet i udviklingen. Når barnet – og her er vi aldersmæssigt omkring de 6 måneder – eks.vis høre sin moders stemme, så ved barnet at moderen er på vej. Barnet kan – med “en god nok  omverden” fortsætte udviklingen til relativ uafhængig i 3-5 års alderen.

Dette beskrevne rammeforløb for et barns udvikling har ikke altid et ideelt forløb. Winnicott beskriver bl.a. det falske selv som en begreb for et ikke ideelt udviklingsforløb omkring tilknytning. Hvis moderen ikke i den absolutte afhængigheds periode spejler barnet og møder barnet i alle dets behov, så presses barnet til – på et for tidligt stadie – at forholde sig til omverdenen. Når moderen ikke møder barnets smil med et tilsvarende smil, når moderen ikke anderkender når barnets er ked af det, så bliver barnet hele tiden nød til at orientere sig mod moderens tilstand. For pludselig kan barnet ikke genkende reaktionen fra moderen, og derfor bliver barnet mere optaget af moderens tilstand end sin egen tilstand. Og barnet forsøger at være det omgivelserne forventer af det. Herved opstår det som Winnicott kalder det falske selv. Der er to grader af det falske selv. Det usunde og det sunde falske selv. Udadtil er barnet med det usunde falske selv tilsyneladende tilfreds, men der er en mangel på fantasi og socialt og kulturelt liv. Der kan være en stor rarkløshed og et stort behov for ydre stimuli.
Det sunde falske selv har et sund socialt liv, og det falske selv virker her som beskyttelse af barnets kerne uden udviklingsmæssige omkostninger.

Jeg er selv meget sensitiv overfor omverdenens gøren og laden. Og derfor er jeg specielt interesseret i netop denne del af Winnicotts teorier.
Se mere om mig – Morten Lund  og mit virke som selvstændig terapeut her