De uelskedes sår, Peter Schellenbaum

IMG_2291[1]

Vi skal give afkald på forældrekærligheden. Kun derigennem kan vi lære at elske os selv.
At opgive forældrekærligheden – altså en nutidig søgen efter en kærlighed som ikke blev givet i barndommen – kan ikke ske udelukkende på det kognitive plan, men skal også opleves kropsligt.
Depression udspringer altid pga genoplivning af et tidligt kærlighedsobjekt, man aldrig har løsrevet sig tilstrækkeligt fra.
“Hvordan kommer jeg af med dette problem? Denne del af mig?” Forfatteren er tit blevet stillet overfor disse spørgsmål. Og det er jo, som han siger, en distancering fra sit livsudtryk.
Hvem er den del af en selv, som man så gerne vil af med? Det er jo en selv.
Bedre er det at blive i den fornemmelse, der er knyttet til problemet eller til den del af en selv, som umiddelbart volder besvær.
Bliver der; uden selvkritik eller fordømmelse. Og accepterer alle sider af sig selv som værdifulde.

Peter beskriver hvordan han gennem terapi forløb med et antal klienter får dem til at “give afkald på” “forældrekærligheden”.

Dette sker nonverbalt ved at lade følelserne komme fri.

I starten måske vrede, derefter en dyb gråd, hulken med ukontrollerede bevægelser.

Peter forklare også hvordan han har gode erfaringer med det han kalder mentalmassage. En kropsscanning med en åben opmærksomhed.

De uelskede føler sig forladt af hele verden. At de forlader sig selv – ved de ikke.