1 år med samtaleterapi og massageterapi i Østergade

Wow er der virkelig gået et år !

1 år med massageterapi og samtaleterapi

Det er ikke til at forstå.
På den ene side er det som om, at det var i går, jeg flyttede ind i Trivselshuset ovenover Dansk Papirvare. Det er gået stærkt.
På den anden side føles det som lang tid siden, for der er  godt nok sket mange ting i det år.
Først og fremmest har jeg haft travlt med mine dejlige klienter.

Indgang i porten

Et stort tak til alle jer, der har valgt at benytte mig som behandler. Hvad enten det har været til samtaleterapi, coaching eller massageterapi.

Uddannelse til RAB massageterapeut

Sidste efterår var jeg på uddannelse i anatomi og fysiologi hos Carsten Munk i Skanderborg, og i dette forår har jeg været på kursus på Nordlys i “klinikdrift” med den nye dataforordning.
Nu mangler jeg bare sygdomslære – en kursusrække på ialt 12 kursusdage her til efteråret – for at jeg kan kalde mig RAB behandler – indenfor massageterapi.
Det vil åbne op for, at du via din sundhedsforsikring kan få massageterapi hos mig.

Parterapi – sammen med min gode kollega, Maggi

Jeg har haft et åben hus arrangement, så interesserede har haft mulighed for at se mine lokaler.
I over 2 år har jeg haft et dejligt samarbejde med Maggi omkring parterapi. Vi har afholdt vores anden info aften omkring parterapi.

Meditationsaftener i samarbejde med Birgitte.

Jeg har hen over året indledt samarbejde med Birgitte. Vi har søsat nogle aftener, hvor du kan komme og meditere sammen med en lille gruppe “helt almindelige mennesker”. Det kræver ingen forudsætninger for at deltage, så er du nysgerrig på meditation, så kig her.

Samarbejde med Nils omkring stress

Sidst men ikke mindst er jeg begyndt at samarbejde med Nils Rosted omkring stress. Vi er begge behandlere, der på egen krop har mærket stress. Vi har søsat et par weekend workshop hvor du som privat person kan tilmelde dig. Se mere om weekend i september her og weekend i november her.

Nils og Morten forbereder workshop omkring stress

Vi er samtidig startet med et nyt koncept, hvor vores kompetencer omkring stress bliver sat i spil i virksomhederne.
Vi spørger virksomheder som Grundfos hvad de ønsker:
Stressness or Business.
Se mere på www.stressnessorbusiness.dk

Du er velkommen til samtaleterapi eller massageterapi.

Jeg glæder mig til endnu et år i Østergade.
Jeg er mere klar end nogenside til at byde dig velkommen.