Blog

Hudsult ? Massage hos Morten Lund kan hjælpe dig

hudsult

Hudsult – sulten efter berøringer

Hudsult – et begreb der er opstået i ældreplejen, hvor ældre mennesker ofte ikke får nok menneskelig kontakt i form af berøringer.
Udtrykket er derefter blevet anvendt i hjemmeplejen og på forskellige bosteder, hvor fysiske berøringer i form af knus og kram er en del af behandlingen.
Begrebet er i den grad blevet mega relevant i denne corona tid.

Oxytocin – kramme hormonet

Vi visner og dør, hvis vi ikke får berøringer. Det er noget helt grundlæggende i menneskets tilknytningssystem.
Det helt naturligt, at forældre har rigtig meget fysisk kontakt til deres børn, når de er små. Når børnene bliver store, er der ikke så længere så meget fysisk kontakt med forældrene. Derfor er det vigtigt at børnene, når de bliver teenagere, har fået et sundt og naturligt forhold til fysiske berøringer, så de efterhånden kan få opfyldt deres naturlige behov fra venner og kammerater.
Fysiske berøringer i form af kram, knus, en hånd på skulderen, en hånd i ryggen.
Op gennem livet er det til stadighed vigtigt at vi får vores hudsult dækket, for ellers vil vi komme til at mangle hormonet oxytocin – også kaldet kramme hormonet.

Corona giver kropsforskrækkelse.

Vi lever i en tidsalder, hvor der er opbygget en høj grad af kropsforskrækkelse.
Vi har i en længere periode levet med afstand til hinanden.
Vi er blevet pålagt ikke længere at give knus og kram i samme grad som tidligere.
Det går ud over vores selvværd og tilfredshed med vores egen krop.

Vi har fået dette mønster ind under huden og trækker os nu nærmest instinktivt lidt fra andre og har ikke lyst til at andre skal komme for tæt på.
Du giver måske slet ikke knus og kram til nogen overhovedet. Det kan give hudsult.

Symptomer på hudsult

Hvis du føler dig stresset, deprimeret, lider af søvnmangel og angst, og samtidig har en fornemmelse af, at du ikke får dit behov for fysiske berøringer opfyldt, så har du temmelig sikkert hudsult.

Nordlys Massage kan give dig et boost

Nordlys massage er en blid og nænsom massageform, der som udgangspunkt er en helkropsmassage.
Du kan se mere om den massage jeg tilbyder her.

Morten Lund byder dig velkommen

Har du brug for hjælp til at arbejde med din accept af dig selv på et dybere plan, så er du velkommen. Se her for mere info omkring psykoterapi hos ID psykoterapeut, Morten Lund.
Jeg arbejder meget med krop psyke sammenhænge og kan tilbyde et kombineret forløb jeg kalder Chakra forløb.

 

De uelskedes sår – find din egenkærlighed

De uelskedes sår, bog af Peter Schellenbaum, om at frigøre evnen til egenkærlighed

egenkærlighed

De uelskedes sår – Frigør even til egenkærlighed

Vi skal give afkald på forældrekærligheden. Kun derigennem kan vi lære at elske os selv.
At opgive forældrekærligheden – altså en nutidig søgen efter en kærlighed som ikke blev givet i barndommen – kan ikke ske udelukkende på det kognitive plan, men skal også opleves kropsligt.
Depression udspringer altid pga. genoplivning af et tidligt kærlighedsobjekt, man aldrig har løsrevet sig tilstrækkeligt fra.
“Hvordan kommer jeg af med dette problem? Denne del af mig?” Forfatteren er tit blevet stillet overfor disse spørgsmål. Og det er jo, som han siger, en distancering fra sit livsudtryk.
Hvem er den del af en selv, som man så gerne vil af med? Det er jo en selv.
Bedre er det at blive i den fornemmelse, der er knyttet til problemet eller til den del af en selv, som umiddelbart volder besvær.
Bliver der; uden selvkritik eller fordømmelse. Og accepterer alle sider af sig selv som værdifulde.

Peter beskriver i bogen De uelskedes sår, hvordan han gennem terapi forløb med et antal klienter får dem til at “give afkald på” “forældrekærligheden”.

Dette sker nonverbalt ved at lade følelserne komme fri.

I starten måske vrede, derefter en dyb gråd, hulken med ukontrollerede bevægelser.

Peter forklare også hvordan han har gode erfaringer med det han kalder mentalmassage. En kropsscanning med en åben opmærksomhed.

De uelskede føler sig forladt af hele verden. At de forlader sig selv – ved de ikke.

Terapi der frigør din evne til kærlighed –  Morten Lund byder dig velkommen

Har du brug for hjælp til at arbejde med din accept af dig selv på et dybere plan, så er du velkommen. Se her for mere info omkring psykoterapi hos ID psykoterapeut, Morten Lund

 

Stress på job – Det moderne Traume

Har du stress på job?

Hvis du svarer ja, så læs videre, for der er en vej ud af stress.

Stress har rødder i barndommen

stress på job

Nadja U. Prætorius har i sin bog givet nogle rigtig gode bud på hvorfor der i dag er så meget stress på job og i samfundet generelt. Og hun er meget kontant og direkte i sin kritik af moderne HR ledelse og den evige kamp om at optimere de menneskelige ressourcer.
Som vigtig basis viden for at forstå stress på job beskriver hun barnets personlighedsdannelse og nogle af de forskellige strategier barnet ubevidst vælger i en barndom, der altid i en eller anden grad byder på udfordringer. Hvis et barn ikke bliver mødt som det unikke menneske det er, men i stedet – gang på gang – bliver mødt med afvisninger, lukker barnet ubevidst ned for de sider, der bliver afvist. Barnet skaber således en overlevelsesstrategi, der indbefatter nedlukning af visse sider af sig selv. Og i stedet forsøger barnet at vise de sider af sig selv som omgivelserne værdsætter.
Barnet bliver således styret af ydre værdier og mister mere eller mindre kontakten til sit eget værd.

Vilkårene i barndommen og på moderne arbejdspladser

Nadja sidestiller en ydrestyret udvikling i barndommen med den virkelighed der hersker i mange moderne virksomheder. Her opstiller virksomheden nogle ønskede kompetencer for den enkelte medarbejder. Medarbejderne egne egenskaber bliver nedtonet, og fokus rettes på hvordan medarbejderen kan opnå de ønskede kompetencer. Dette skaber stress. Der er aldrig overensstemmelse mellem medarbejderens kundskaber og de ønskede kompetencer. Og i takt med at virksomhedens mål for vækst øges, øges kravene til medarbejdernes kompetencer ligeledes. Og så kører den negative stress spiral.

Forfatteren har en lang række erfaringer med egne klienter og disse erfaringer deler hun gavmildt ud af.

Alle har et ansvar for stress på job

Slutteligt giver hun udtryk for at den herskende virksomhedskultur er alles ansvar. Vi er hver især ansvarlig for at vi på en eller anden måde har “lullet os selv i søvn” og dermed accepteret tingens tilstand.
Det kræver noget at komme fri af denne stress spiral. Det kræver bevidsthed om at noget bør ændres – bevidsthed om at noget kan være anderledes.

Morten Lund hjælper dig fri af stress

Jeg vil gerne være med til at trække dig fri af stress spiralen.
Se mere om stress terapi hos Morten Lund her

Sorgterapi – Den nødvendige smerte

Sorgterapi – en bog om den nødvendige smerte

Denne bog er en mesterlig beskrivelse af den nødvendige smerte i forbindelse med tab, sorg og adskillelsesangst. Forfatterne Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick har stor praktisk erfaring med sorgterapi og det skinner tydeligt igennem i hele bogen, hvor de åbent deler ud af deres erfaring bl.a. via meget detaljerede og personlige beskrivelser af konkrete terapi sessioner.

sorgterapi

Teori omkring tilknytning og adskillelse

I starten af borgen gennemgåes teorien for tilknytning og adskillelse i barndommen, hvor de henviser til bl.a. Alice Miller, John Bowlby og Yalom.
Alice Miller udtrykte at tab og traumatiske begivenheder ikke i sig selv sætter sig spor. Det er derimod måden forældrene rummer barnets følelsesmæssige reaktion på tabet eller den traumatiske begivenhed.
Bowlby brugte betegnelsen “den optimale afstand”, for en sund evne for et barn til at være fleksibel i sin afstand til betydende voksne. Han anser en tæt tilknytning til et eller flere mennesker som ligeså basalt og livsvigtigt som mad og drikke. Og har barnet ikke denne tilknytning eller tillid til sin tilknytning, ja så bliver barnet mere forkrampet og rigid, og det kan reagere ved at blive ængstelig og klæbende eller ved at undvige. Denne evne til at have “den optimale afstand” er en stor hjælp i forbindelse med tab senere i livet.
Yalom beskriver de 4 eksistentielle grundvilkår: Døden, aleneheden, meningløsheden og friheden. Og har den enkelte arbejdet med sine eksistentielle grundvilkår, så vil sorgarbejdet – ifølge forfatterne – i forbindelse med eventuelle tab senere i livet være lettere.

Beskrivelse af det egentlige sorgarbejde

Forfatterne beskriver det egentlige sorgarbejde – sorgterapi – på en spændende og nærværende måde, hvor teori og praktiske eksempler flettes ind i hinanden. De fire hoved opgaver i sorgterapi er:

At kunne erkende hvad der er sket og hvad man har mistet
At kunne mærke og gennemleve sorgens grundfølelser som er smerte, ked-af-det-hed og vrede.
At kunne forandre sig ved at lære nødvendige nye færdigheder
At kunne adskille sig og dermed forandre sit bånd til det der var, og kunne reinvestere sin følelsesmæssige energi i nyt liv
Langt de fleste mennesker gennemgår disse 4 opgaver i forbindelse med tab eller traumer uden egentlig at være bevidst om det.

Uforløst sorg

Der er imidlertid mennesker der sidder tilbage med uforløst sorg, som de har brug for hjælp til at få bearbejdet. Der er flere typer af uforløst sorg:

Forsinket eller udskudt sorg
Undgået sorg
Kronisk sorg
Bogen beskriver herefter hvordan de 4 opgaver i sorgarbejde (sorgterapi) takles i gruppeterapi. De forskellige typer af uforløst sorg bliver også belyst via eksempler.

Brevskrivning som redskab i sorgterapi

Et af de værktøjer der anvendes i gruppeterapien er brevskrivning til den eller de personer man har mistet. Dette hjælper til – på et kognitivt plan – at erkende tabet.
Samtidig kan brevskrivning være med til at få adskilt de komplekse og sammensatte følelser der er på spil. Og hvis følelserne på den måde bliver mere rene, så er det lettere at mærke og gennemleve dem.
Mellem de enkelte gruppeterapi sessioner får klienterne konkrete opgaver, der er med til at klienten tilegner sig nye færdigheder.

Sorgterapi og de mange svære følelser

Når følelserne er blevet gennemlevet og f.eks. vreden er blevet udlevet, så er det lettere at sige farvel. Vreden er med andre ord med til at fastholde den efterladtes tilknytning til den person man har mistet. Og således kan nogle af de andre basale følelser være med til – på en uhensigtsmæssig måde – at fastholde den efterladte i sorg.

Dødsangst

En rørende og dybt meningsfuld bog, der tager hånd om et meget eksistentielt emne: Vores dødsangst. Og har vi ikke konfronteret og accepteret denne angst, så kan den fastfryse livet. Den amerikanske psykolog Judith Lewis Herman har sammenhold dette – med vores måde at opdrage børn på – med dette citat: “Sunde børn vil ikke være bange for livet, hvis de ældre har integritet nok til ikke at være bange for døden”.

Har du brug for støtte?

Jeg – Morten Lund – arbejder som psykoterapeut og kan støtte dig i din sorg process.
Se mere om Morten Lund her

Det falske Selv – om Winnicotts teorier om tilknytning

“Fra interaktion til relation.” – en bog af Susan Hart & Rikke Schwartz om tilknytning

 

Tilknytning - om bl.a. Winnicotts teorier

Bogen “Fra interaktion til relation” omhandler 5 forskellige store forfattere og deres bidrag til forståelsen af tilknytningens betydning for et barns udvikling. Og med tilknytning menes barnets behov for at knytte sig til omsorgspersonen. I de fleste tilfælde er den primære omsorgsperson moderen.

Winnicott

Winnicott (1896-1971)er den første af de fem forfattere. Han var børnelæge og psykoanalytiker.

 

Tilknytning – ideal forløb for et barns udvikling

Han beskriver barnet udvikling fra det han betegner som “absolut afhængig” til “relativ uafhængig”. Gennem sit virke som børnelæge var han i kontakt med mange børn og det er herigennem, at han udviklede sine teorier. Winnicott beskriver hvordan et barn har brug for en “faciliterende omverden” for at kunne udvikle sig fra at være absolut afhængig. Her kender moderen gennem sin omsorg og fornemmelse for barnet nærmest på forhånd barnets behov. Udviklingen fortsætter og barnet opdager gradvist sin relative afhængighed af moderen. Dannelsen af indre repræsentationer er med til at støtte barnet i udviklingen. Når barnet – og her er vi aldersmæssigt omkring de 6 måneder – eks.vis. høre sin moders stemme, så ved barnet at moderen er på vej. Barnet kan – med “en god nok omverden” fortsætte udviklingen til relativ uafhængig i 3-5 års alderen.

Det ikke ideelle forløb for et barns udvikling

Dette beskrevne rammeforløb for et barns udvikling har ikke altid et ideelt forløb. Winnicott beskriver bl.a. det falske selv som en begreb for et ikke ideelt udviklingsforløb omkring tilknytning. Hvis moderen ikke i den absolutte afhængigheds periode spejler barnet og møder barnet i alle dets behov, så presses barnet til – på et for tidligt stadie – at forholde sig til omverdenen. Når moderen ikke møder barnets smil med et tilsvarende smil. Når moderen ikke anderkender når barnets er ked af det. Så bliver barnet hele tiden nød til at orientere sig mod moderens tilstand. For pludselig kan barnet ikke genkende reaktionen fra moderen, og derfor bliver barnet mere optaget af moderens tilstand end sin egen tilstand. Og barnet forsøger at være det omgivelserne forventer af det.

Det falske selv

Herved opstår det som Winnicott kalder det falske selv. Der er to grader af det falske selv. Det usunde og det sunde falske selv. Udadtil er barnet med det usunde falske selv tilsyneladende tilfreds, men der er en mangel på fantasi og socialt og kulturelt liv. Der kan være en stor raskløshed og et stort behov for ydre stimuli.
Det sunde falske selv har et sund socialt liv, og det falske selv virker her som beskyttelse af barnets kerne uden udviklingsmæssige omkostninger.

 

Min egen sensitivitet

Jeg er selv meget sensitiv overfor omverdenens gøren og laden. Og derfor er jeg specielt interesseret i netop denne del af Winnicotts teorier.

Se mere om mig – Morten Lund og mit virke som selvstændig terapeut her