Bliv hel! – med samtaleterapi eller ordløs terapi.

Vil du gerne være god – eller vil du hellere være hel?

Dette spørgsmål er inspireret fra et Jung citat. Og skulle Jung svare, så siger han: “Hellere hel end god”.
Hvad med dig?

Jeg arbejder med dette spørgsmål i samtale terapi og i ordløs terapi – massage terapi…

I samtaleterapien….

I samtaleterapien arbejder jeg med vores skyggeside. De sider af os selv, som vi ikke rigtig bryder os om. De sider som vi for alt i verden prøver at gemme væk, så andre ikke ser dem. Til sidst er vi blevet så gode til at gemme skyggesiderne væk, så vi heller ikke selv ser dem.
Og sådan kan vi leve længe i en glad forestilling om at alt er godt – at du er evig god.
Når tingene spidser til – det kan være i form af en krise – og du derved får en anledning til at stoppe op og fundere lidt over livet, så er det, du kan få en fornemmelse af at der mangler noget. Så kan du ha gavn af at kigge på dine skyggesider. At acceptere at du ikke kun indeholder alt det gode og det lyse, men også af til indeholder nogle  mørke sider.

I massageterapien…

En anden måde at arbejde med skyggesiderne er gennem massageterapi  – ordløs terapi.
Ordene i en samtale kan i nogen sammenhænge være begrænsende i forhold til det du gerne vil udtrykke. Ord og samtale er dualistiske, og det kan være begrænsende.
I en ordløs terapi er det kroppen der taler.
Og kroppen skelner ikke mellem det lyse og det mørke. Kroppen er tilstede lige her og nu. Den er som den er – den er hel. Det er muligt, at du med dit hoved tænker, at der er steder på kroppen du foretrækker mere end andre. Men hvis du spørger kroppen, så er den bare som den er – med alt hvad det indebærer. Og det kan være befriende at opleve.

Læs mere om mig her