Betty Blue – om op- og nedture. Har du en depression?

Betty Blue

depression

Den ikoniske film om begær, oprør og en underliggende mørk fortvivlelse.
Jeg har lige genset Betty Blue – igen.

Filmens hovedperson, Betty havde mange op og nedture. I starten af filmen var det ren optur – og oprør mod det bestående samfund. Senere kommer der ind i mellem nedture, og nedturene bliver i løbet af filmen længere og dybere. Hun får en dyb depression. Hun får ikke den hjælp, som hun har brug for – og filmen ender på tragisk vis med at Betty dør.

Har du brug for hjælp?

Heldigvis er det de færreste der har så voldsomme humørsvingninger som Betty i filmen.
Men vi kender alle til humørsvingninger, hvor vi har gode dage og mindre gode dage – det er helt normalt.
For nogen er der – i perioder – flere mindre gode dage end gode dage.
Det kan være årstids bestemt. Vinterens manglende lys gør mange af os mere indadvendte og deprimerede.

Er du deprimeret?

Hvis vi har en depression, og vi mangler energi, rykker det også ved grænserne for vores formåen. Hvis vi i forvejen er lidt tømt for energi, så skal der ikke så meget til før vi føler os stressede.

Jeg kender det fra egen krop. Jeg har selv været ramt af stress. Se mere om mig her.

Er du ramt af stress?

Vi kan i en situation med manglende energi, hvor vi ikke føler, at vi lever op til egne og andres forventninger godt tænke: Krise.

Har du en krise? Eller er du på en eller anden måde et sted i dit liv, hvor gør ondt?

Det er helt normalt. Vi kommer alle ud for kriser i vores liv.

Hvis du har en depression eller hvis du er i en krise, hvor du mærker at livet gør ondt på den lidt barske måde, så vil vi som en naturlig reaktion forsøge at undgå smerten. Vi vil forsøge at aflede vores opmærksomhed på det der er svært. Vi vil måske tage nogle hurtige beslutninger om at ændre vores liv, fordi vi ikke ønsker at leve i det, som det er lige nu. Vi ønsker noget andet, og vi prøver at slippe væk fra at mærke, det der gør ondt.

Peter Bastian udtalte i et interview i Børsen:

”I meget af vores liv er vi for optagede af, hvor vi vil hen. Vi læner os så voldsomt ind i fremtiden, at vi forpasser adgangspunktet til virkeligheden, som altid er lige nu…Der er ikke et sted, man skal hen for at virkeligheden bliver til virkelighed”.

Mit bedste råd til dig i krise er:  Bliv ved dig selv.
Og med dét mener jeg, at du skal acceptere og anerkende overfor dig selv, at du har en krise. Du skal forsøge at mærke efter, hvordan denne krise mærkes i kroppen. Undersøg hvad det er for nogle signaler kroppen sender. Bliv i din krop. Din krop er altid i nutid.
Dine tanker er derimod aldrig nutid. Tankerne er altid i fortiden eller  i fremtiden. Hvis du har tanker der tilsyneladende drejer sig om nuet, så vil de altid have en vis forsinkelse. “Jeg har det ikke så godt lige nu” kunne være en typisk tanke. Denne tanke er så meget nutid, som en tanke kan blive, men den er stadig ikke nutid. Din krop er nutid.

I nutid med fuld nærvær og tilstedeværelse i din krop kan du – når du samtidig giver dig selv lov til at mærke smerten – få nogle glimt af ro og fred. Disse glimt af ro og fred er et udtryk for at du er inde og mærke dig selv – inderst inde.
Det er fra dette sted, du bør tage beslutninger om eventuelle ændringer i dit liv. Hvis du i en tilstand af ro og fred får en fornemmelse af, at noget skal ændres, så vil denne beslutning du tager være langt stærkere – mere langtidsholdbar – end en flygtig beslutninger om at ændre vores liv, fordi vi ikke flygter fra det der gør ondt.

Har du en krise, er du stresset eller har du måske en depression, så er du velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for hjælp til at mærke din krop. Som massageterapeut kan jeg tilbyde flere former for ordløs terapi.
Jeg har rigtig god erfaring med kombinerede forløb, hvor der indgår både samtaleterapi og massageterapi.