Afstresning med wellnessmassage og samtaleterapi

Massage og samtale til afstresning

Stress er jo desværre et stigende problem i vores samfund. Statistikken taler sit tydelige sprog. Som enkeltperson er det svært at gøre noget ved denne samfundsudvikling. Men du kan gøre noget i forhold til din egen stress.

Jeg vil gerne støtte dig i din vej ud af stress.
Jeg tilbyder dig et forløb til afstresning med en kombination af wellnessmassage og samtaleterapi.

afstresning

Krop og psyke

Krop og psyke hænger uløseligt sammen.
Følelser og svære hændelser du ikke får bearbejdet sætter sig i kroppen. Kroppen er det eneste sted du kan parkere følelser. Hvor skulle det ellers sætte sig?
Når du samtidig bruger energi på at holde følelserne “nede”, så skaber det spændinger i kroppen.
Spændinger skaber smerter og begrænsninger i dine bevægelser.

 

 

Wellnessmassage

Wellnessmassage er en rigtig god måde at få løsnet op for dine spændinger, så du bliver mere  smidig i musklerne, i bindevævet og i hele kroppen.
Wellnessmassage er som udgangspunkt helkropsmassage, designet til at skabe afspænding, afstresning og psykisk velvære og sundhed. Der fokuseres både på nydelse og generel behandling, der forfrisker din livsenergi.

Stress?

Er du stresset, så er det ikke let bare sådan at sige fra – sige NEJ – når alle kollegaer , der tilsyneladende ikke er påvirkede af tempoet, spørger om du ikke skal med til fyraftensmøde med fagforeningen eller med til firmaløb i weekenden. Det er ikke let at sige nej, når venner og familie presser på for, at du skal være med til aftenarrangementer i klubben, i skolen, en tur i teater eller gerne lige vil have dig til at reservere hele søndagen til  fællesoprydning i haven.

Jeg har selv haft stress og kender til de vanskeligheder der er med at sige fra. Læs mere om mig her

Samtaleterapi

I samtaleterapien kan et af temaerne for dig være grænsesætning.
For hvad er det der gør at du gang på gang overskrider dine egne grænser og siger ja til for meget?
En af de bagvedliggende årsager kan være en higen efter anerkendelse. Det kan være et mønster, der har gentaget sig længe. Måske lige siden du var barn.

En kombination af samtale- og massageterapi kan hjælpe dig til en større kropsbevidsthed, der igen kan hjælpe dig til at mærke hvornår du skal sige ja – og hvornår du skal sige nej.

afstresning

 

Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere information.