Jytte Back Grønkjær: Tabt, fortabt og fundet igen

Jeg har lige læst Jytte Back Grønkjær: ”Tabt, fortabt, fundet igen”.

IMG_2266[1]

 

Rigtig god bog, der rammer mig med mange af de barndomsmæssige vilkår, der kan give en svær voksentid. Det er baseret på Jung’s teorier omkring Persona, jeg, bevidstheden, det personlige ubevidste( skyggen), Anima/animus, selvet og det kollektive ubevidste.

Det gør at teorien ikke helt er så let at læse, men alligevel er bogen meget velskrevet, og de personskildringer, der er i bogen, er gode.

Bl.a. er der et forslag om en øvelse: Jeg skal skrive min livshistorie som en eventyrfortælling.

Det kan gøre at jeg får et andet syn på min livshistorie. Og ved evt. at skrive historien igen med mellemrum, så kan jeg forhåbentlig se en udvikling.

Et lille citat fra bogen: ” En anden grund til angsten for at udtrykke kritik og kæmpe for sin sag er, at man i alle senere møder med voksne identificerer dem med forældrene, og man ser og forstår straks deres svaghed for kritik og reagerer med beskyttelse og forståelse over for dem, ligesom man gjorde over for de primære identifikationsfigurer. Man har som en grunderfaring konstateret, at kritikken kan ytres med tab af tilhørsforhold og (tab af) accept til følge, og at man ikke kan bære skyldfølelsen ved at se det andet menneske blive såret, krænket o.lign. Konklusionen er altså: “Ingen kan tåle kritik!, så jeg må tie stille og være sød”.